Gode råd til dit tag

Det er vigtigt at taget løbende vedligeholdes, så huset forbliver sikkert og sundt. Du skal derfor holde godt øje med utætheder og andre skader på taget. Måske er der også opstået hulrum til skadedyr. Vi har her samlet nogle tips til dit tag.

Vær opmærksom på utætheder

Det er utrolig vigtigt at taget vedligeholdes, så der ikke opstår større skader på husets konstruktion. Opdager du f.eks. utætheder, ødelagte tagsten, tagplader eller tagpap, skal dette repareres hurtigst muligt. Bliver det ikke gjort i tide, kan regnvand trænge ind og skabe fugt i husets konstruktion. Det leder til endnu større og mere omkostningstunge skader. 

Du skal især holde øje med utætheder, hvor der er åbninger eller noget der stikker op gennem taget. Det kan f.eks. være ved skorstenen, ovenlysvinduer, tagrender og ventilationshætter. Har dit hus også undertag, skal dette også tjekkes mindst én gang om året. Utætheder i undertaget kan føre til fugt, skimmelsvamp og rådskader.

Sørg for god ventilation og isolering

Der skal være tilstrækkelig med ventilation til loftrummet, så frisk luft kan blive tilført. Det betyder bl.a. at du ikke må lukke for ventilationsåbninger eller lægge isoleringen for tæt op af tagloftet. Hvis der generelt er en tung og fugtig luft i tagrummet, kan det være tegn på at der ikke er nok ventilation.

Har du et gammelt hus, kan der være behov for efterisolering. Vi anbefaler som regel minimum 200 mm. isolering. Har du mindre end dette i dit tagrum, kan det i mange tilfælde være en god investering. Hvor meget du kan spare om året, afhænger bl.a. af husets størrelse og opvarmningskilde.

Få hjælp af en fagmand til dit tag

Har du ikke erfaring med at reparere tag eller lignende, anbefaler vi altid at du får det udført af en professionel fagmand. En tømrer i Valby kan hjælpe med at vedligeholde og udskifte dit tag. Uanset hvad du skal have lavet, skal du ikke gå på kompromis med kvaliteten af materialerne. Bliver arbejdet udført forkert, kan det have store konsekvenser for resten af huset.