Kloakrenovering
Selvom kloakker er designet til at være selvrensende, holde de ikke for evigt. Med tiden vil en kloak få revner, som kan have fatale konsekvenser for den almindelige boligejer. Her på siden giver vi en dybere forklaring på kloakrenovering. Først kan du læse omkring hvorfor kloakrenovering er vigtigt for dig som husejer. Efterfølgende kommer vi med tips og tricks til hvordan du kan få afklaret tilstanden på dine kloakker. God læselyst!
Hvorfor er kloakrenovering vigtigt?
Der er mange gode grunde til at kende tilstanden på ens kloakker. Hvis en kloak er gammel er det især en god idé at få undersøgt om kloakken evt. har brug for en kærlig hånd. Der kan ofte være penge at spare ved at opdage en problematik med kloakken i tide.
Hvis kloakken revner, vil der være udsivninger som kan skabe ubehagelige lugtgener. Der kan i gamle forfalde kloakker desuden opstå problemer med rotter, som kan have sundhedsskadelige konsekvenser. Mange oplever at fedt, hår og andet sætter sig i revner og ujævnheder i kloakkerne. På den måde opstår der propper, som i bedste tilfælde kan klares med en slamsuger. Skal kloakmesteren ud med slamsugeren med jævne mellemrum, kan dette dog nemt hurtigt blive en dyr fornøjelse.
Heldigvis kan kloakrenovering være en holdbar og fornuftig løsning, hvis den gamle kloak er ved at komme i forfald.


Hvordan ved jeg om min kloak trænger til at blive renoveret
Vi går ofte rundt uden at give vores kloakker den helt store omtanke. Det skyldes som regel at der heldigvis sjældent er problemer med dem. En kloak er designet til at være selvrensende hvilket betyder at den er utroligt holdbar. De fleste mennesker bor i et hus i mere end 20 år uden at opleve problemer med kloakken.
For den helt almindelige boligejer, er det umuligt at kende til tilstanden på ens kloak. Selvfølgelig er det en god idé at tænke over hvor gammel kloakken er. Heldigvis kan de fleste kloakmestre tilbyde det der hedder en TV-Inspektion.
En TV-Inspektion er hvor kloakmesteren fører en lang slange med et kamera ned i kloakken. Herfra kan han eller hun på en skærm vurdere tilstanden af ens kloak. Samme metode benyttes ofte til at afklare hvor et problem er opstået. Denne metode er smart, da man derved kan afgrænse sig fra områder at kloakken som fungerer helt fint. En kloakrenovering kommer nemlig med nogle ulemper, som vi vil berøre i følgende afsnit.
Hvad er en kloakrenovering?
En kloakrenovering er desværre ikke en helt smertefri opgave. Og dog.. hvis problemerne bliver opdaget i tide, kan man spare penge og problemer med en stømpeforing.
Traditionel renovering af kloak
Hvis der igennem en tv-inspektion er blevet vurderet at kloakken er udpræget slidt og revnet, kan en tradition kloakrenovering være nødvendig. Desværre er der nogle ulemper forbundet med at få udført en kloakrenovering. Først og fremmest skal den gamle kloak graves op. Det er selvsagt ikke sjovt at få gravet haven op. Specielt ikke hvis kloakrenoveringen kræver nedrivning af vægge eller andre konstruktioner. Der er ofte også en del lugtgener forbundet med renovering af kloakken. Dog kan en kloakrenovering nogle gange være en nødvendighed, og du vil efterfølgende kunne nyde godt at din kloak i mange år.
Strømpeforing
Strømpeforing er for mange almindelige mennesker et fremmedord. Det forstår vi godt. Derfor vil vi her give en kort og simpel forklaring på hvad strømpeforing er og hvordan det er en fornuftig løsning til dig som skal renovere kloakken.
Strømpeforing er en forholdsvis ny teknik en autoriseret kloakmester kan benytte til kloakrenovering. Hvis kloakmesteren igennem en TV-Inspektion har vurderet at kloakken kan renoveres med en strømpeforing, har du derfor et lovligt grundland for at ånde lettet ud.
Strømpeforingen fungerer ved at kloakmesteren fører en “strømpe” ned igennem den nuværende kloak. Derefter puster han strømpen op ved hjælp af specialdesignet udstyr. Strømpen “sætter sig” nu på indersiden af de nuværende kloakrør før de stivner og derved fungerer som nye rør.
Fordelen ved kloakrenovering med strømpeforing er, at du slipper for at få gravet hele haven op. Arbejdet udføres derfor hurtigere, og så koster det kun 20% af hvad en traditionel kloakrenovering koster.
Sådan gør du
Mistænker du din kloak har brug for en renovering?
Hvis du har den mindste mistanke om at kloakken trænger til en kærlig hånd eller er du lige flyttet ind i et ældre hus, anbefaler vi altid at du undersøger hvordan din kloak sidste gang har fået lavet en tilstandsrapport. Er det længe siden, bør du tage fat i en kloakmester, som kan udføre en tv-inspektion af kloakken. Som nævnt tidligere, er der nemlig penge at spare, hvis du opdager problemerne med kloakken i tide.