Hvad skal du være opmærksom på, når du skal have nyt badeværelse?
Badeværelset er faktisk det dyreste rum pr. kvadratmeter at renovere, i de private hjem. Derfor er det her et par grundige overvejelser, du bør gøre dig før du går i gang. Jeg har her samlet 3 tips, til hvordan du lettest får dit nye badeværelse på plads, uden store udfordringer. Dette er blot mine egen erfaringer
Selvom man ikke skulle tro det, kan det være et kæmpe projekt at renovere eller istandsætte, hjemmets formentlig mindste rum – badeværelset.
Det skyldes blandt andet at der skal udvælges de korrekte materialer og arbejdet skal udføres korrekt. Så du ikke ligesom min kone, finder nogle flotte fliser og køber dem, uden at overveje om de kan anvendes i en brusekabine.
Udover at udeføre arbejdet korrekt, bør det også udføres i korrekt rækkefølge så, du ikke pludselig skal fjerne toilettet, fliser eller lignende, for korrigere eventuelle fejl.
Første fase – Planlægning
Inden du går ud og hyrer en håndværker, finder de materialer du synes bedst om og går i gang, er det vigtigt at først liiige at tænke over hvordan og hvorledes det hele skal foregå. Specielt da det kan blive en rigtig dyr fornøjelse at skulle starte forfra.
Du kan derfor overveje følgende
– Hvorfor skal badeværelset renoveres? – Har du/I behov for noget nyt og måske mere moderne? Generelt slitage af nuværende løsning?
– Hvordan fungerer dit nuværende badeværelse? – Hvilke elemeter skal I beholde og giver det mening at finde en ny løsning, nu hvor du alligevel bygger om?
– Skal det have samme størrelse? – Vi byggede fx nyt badeværelse, da vi nu har tre børn, og virkelig havde brug for et større badeværelse, hvor alle kunne børste tænder samtidigt. Eller skal der måske tilføjes et nyt badeværelse i hjemmet? I så fald følger der endnu flere overvejeler omkring hvor og hvordan dette bedst giver mening.
Anden fase – Hvilke håndværkere har du brug for?
Alt efter hvad du skal have foretaget på dit badeværelse, skal du have afklaret hvilke kompetencer du har brug for at hyre ind.
Hvis du eksempelvis skal have en ny brusekabine eller niche, er det formentlig essentielt at få fat i en murer med erfaring på området. Vi havde en rigtig god oplevelse med Dragsholm murermester. Man kunne helt klart mærke at de havde erfaring på området og har lavet en hel del badeværelser. En murer hjælper ligeledes med pudsning af vægge, vådrumssikring, montering af fliser (altså nogle andre, end dem min kone havde fundet…)
Formentligt har du også behov for en VVS’er til at installere rør og afløb. Skal du have afløb under jorden, skal du dog, nok have fat i en kloakmester.
Eventuelt en elektriker alt efter hvilke løsninger, du søger. Vi ville gerne have installeret gulvvarme nu hvor vi havde muligheden og det kunne en elektriker hjælpe med.
Vælger du en fuldrenovering af badeværelset eller udvider med et badeværelse mere, kan der være behov for en tømrer til at lave loft og andet ønsket træværk.
Dette er nogle af de typiske hoveddele af et nyt badeværelse. Så overvej hvilke elementer du har behov for. Jeg blev selv lidt overrasket over hvor meget planlægning, det kræver. Rådfør dig eventuelt hos nogle af dem.
Tredje fase – Rækkefølgen
Alt efter hvad du skal have foretaget på dit badeværelse, skal du have afklaret hvilke kompetencer du har brug for at hyre ind og hvilke du måske selv kan klare. De fleste anbefaler dog, at få professionelle ind, for at være på den sikre side.
Når du har fundet ud af hvilke services, du skal bruge til dit nye badeværelse, kan du planlægge rækkefølgen.
Den kunne se således ud:
- Det nuværende badeværelse rives ned – Det kan du i princippet selv stå for, men ellers er der også hjælp at hente udefra
- Så skal der lægges nye rør og afløb af VVS’eren
- Derefter lægges der el ind i vægge af elektrikeren (skal du have indlagt gulvvarme skal dette selvfølgelig installeres, før mureren støber gulvet)
- Mureren laver armering, støber gulv og bruseniche, pudser vægge, vådrumssikrer og ægger fliser og mere til
- VVS’eren installerer armaturer, vaske, afløb og toilet
- Elektrikeren montrer de sidste lamper og lignede. Dette kan man også selv gøre, men hvis man vil være helt sikker på korrekt udførelse, ringer man efter elektrikeren
- Hvis du vil have elementer af træ, kan en tømrer hjælpe med bl.a. loft
- Du kan enten selv male og sætte væv op, ellers kan en maler også stå til rådighed
- Silikonefuger påføres af enten en fugemand eller murer
Og så er dit badeværelse klar til brug!
God fornøjelse!