Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger gardiner?

Kalenderen siger snart sommer og solen er (heldigvis) begyndt at være til stede det meste af dagen. Det betyder også, at det bliver mere og mere vigtigt, at du har de rette gardiner, for at holde solen og varmen ude.

Hvis du – ligesom jeg – udskyder problemet, fordi det er en jungle at finde rundt forskellige gardintyper, farver, funktioner og mål, er der heldigvis hjælp at hente.

Gardiner er nemlig ikke bare gardiner…

Plissé, rullegardiner, persienner, lamelgardiner eller måske har du brug for afskærmning for insekter?

Det er altid en god idé at overveje:

1) Gardinernes funktion

Skal gardinerne skærme af for lys, varme, insekter, og hvad er den primære funktion? Skal det være mørklægning, eller skal det være muligt at justere lysindfaldet? Bor du på landet, hvor fluerne er et problem? Der findes masser af inspiration at hente på nettet. Høng Gardin- og Gulvservice har bl.a. lavet et overskueligt overblik over forskellige gardintyper, så du får mulighed for at sammenligne de forskellige gardiner, inden du vælger hvad der er den bedste løsning for dig.

2) Gardinerne som en del af indretningen

Gardiner kan fungere som et naturligt element i den moderne indretning. Der er masser af muligheder for gardinløsninger, som fuldfører udtrykket i hjemmet eller i virksomheden. Det er vigtigt at overveje farve, kvalitet og form og om gardinet skal være gulvlangt eller blot skal dække vinduet. Ved at udforske mulighederne bliver du måske opmærksom på nye løsninger, som kan fuldføre hjemmets udtryk.

3) Hvor skal jeg købe mine gardiner?

Der er selvfølgelig sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hvis du ved hvad du skal have og dine vinduer har standardmål er der mange gode onlinebutikker til formålet. Men ofte kan det være svært at vælge gardiner online. Specielt hvis du er i tvivl om dine behov og om vinduerne har standardmål eller om de skal specialproduceres til dine vinduer. Derfor kan det være en god idé at overveje en forhandler, som kan komme forbi dig med forskellige bud på gardiner, så du kan prøve dem hjemme hos dig selv sammen med dit øvrige interiør. Det giver dig det bedste indblik i hvordan dine gardiner tager sig ud og på den måde sikrer du dig, at du får eksperthjælp til at finde de rigtige mål og inspiration, som du måske ikke selv har tænkt på.

Flere forhandlere tilbyder denne løsning ganske gratis og uforpligtende og det kan godt betale sig at benytte sig af det. Få eksempelvis besøg af Gardinbussen, og se det store udvalg samtidig med at du får god rådgivning fra medarbejdere med 30 års erfaring.